We-Grow

DAGLIGT TEAM

Cand.scient.soc.

 

Ansvarlig for ide, koncept og udvikling i foreningen We-Grow

 

Jeg er uddannet i bank og har senere uddannet mig i kultur, kommunikation og adfærd på universiteter i Danmark, USA og Sverige. Jeg har mange års ledelseserfaring både som ansat direktør og som iværksætter.

 

Jeg har altid brændt for retfærdighed og lige muligheder for alle i et demokratisk samfund som Danmark. Derfor har magtstrukturer og kommunikation min interesse. Hvordan vi igennem kommunikation kan flytte fokus og viden fra det uvæsentlige, men også sætte fokus på det væsentlige, og det er hvad vi gør med We-Grow – finansiel dannelse for unge.

 

Vi ønsker, at unge skal tage økonomien tilbage til sig selv. Fremtiden tilhører de unge og derfor skal de være med til at forme den. Kun de unge selv kan fortælle, hvad de har brug for, men først og fremmest skal de kende sprog, værktøjer og interessenter. At kunne bygge en fornuftig privatøkonomi er forudsætning for mad på bordet og tag over hovedet. Det er cool at have styr på økonomi!

Cand. mag. i historie

 

Underviser og multimedie

 

Jeg har flere års erfaring med undervisning, formidling og at skabe det gode møde med børn og unge, hvor ny viden bliver spændende og vedkommende.

 

For mig er finansiel dannelse vigtigt, da det er en evig del af tilværelsen, som man kun gør unge en bjørnetjeneste ved ikke at klæde dem ordenligt på til. Jeg har selv oplevet hvor svært det kan være at navigere i selv, men også at opsøge hjælp og vejledning. Jeg vil derfor gerne gøre mit til, at unge får en positiv start i det vigtige aspekt af voksenlivet, som deres egen økonomi er.

Cand. IT. i Digital Design og Interaktive Teknologier

 

Webmaster

 

Jeg er uddannet inden for både kommunikation samt digital design. Jeg har en passion for uddannelse og har tidligere arbejdet med yngre studerende på videregående uddannelser.

 

I min egen erfaring er finansiel dannelse noget jeg selv skulle finde frem til, hvilket ledte til fejltagelser og forkerte skridt. Det er blandt andet derfor jeg er stolt over at være en del af we-grow, hvor jeg kan bidrage til at sikre at de yngre generationer bliver bedre klædt på til det konstant omskiftelige økonomiske landskab.

 

Som en del af we-grows mere tekniske del, arbejder jeg med de digitale platforme samt medieproduktion til SoMe.

BA i Medieproduktion og Ledelse ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Fotograf og historiefortæller

Jeg er Freelance fotograf og DJ gennem 13 år med passion for organisationer med unge mennesker i fokus. Tidligere elevrådsformand og bestyrelsesmedlem på Greve Gymnasium, bestyrelsesmedlem i De Studerendes Råd på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kasserer i andrea – studenterorganisation under Dansk Journalistforbund foruden aktivt medlem i Rotary og Rotaract. Med en forståelse for unge mennesker og deres ageren i digitale fællesskaber vil jeg bidrage til at skabe forbindelsen mellem we-grow og de unge gennem visuel kommunikation for at kunne øge den almene private udvikling blandt unge.  
Jeg er cand.mag. i designledelse fra 2016 med speciale i disruption og har siden været beskæftiget som iværksætter, kommunikationskonsulent og underviser på to folkeskoler i København. Jeg har altid elsket arbejdet med børn og unge, da jeg har følt, at jeg gennem tilrettelæggelsen af dynamiske og meningsfulde læringsoplevelser virkelig kunne gøre en forskel.

Finansiel dannelse er i min optik det redskab, der giver unge muligheden for at tage styringen over deres privatøkonomi og designe det liv, de ønsker at leve.

Mangel på finansiel viden er derimod den største kilde til den voksende ulighed i vores ellers demokratiske land. Desværre har økonomi i mange år været et sårbart og ofte skamfuldt emne at tale åbent om, og de fleste unge har derfor intet fundament at tage deres egne økonomiske beslutninger på. Men forskudsopgørelsen, pension, opsparing, budgettering og samtaler med banken er emner, der vedkommer alle danskere. Derfor er det vigtigt at bryde tabuet omkring økonomi, og det gør vi bedst ved at sætte finansiel dannelse på skoleskemaer  
Jeg er cand.mag. i dansk og har valgt at fokusere min uddannelse på virksomheders eksterne kommunikation og strategier. Gennem min tid som lærevikar, har jeg arbejdet med ungdommens fremtid, og hvor vigtig udformningen af den er.

Finansiel dannelse er i min optik et emne, der er forsømt gennem ungdommens generelle dannelse. Manglende økonomisk forståelse kan virke som en stor hæmmesko for ens drømme og bestræbelser, og fejltrin kan have store og langvarige konsekvenser. Det er noget jeg personligt selv har mærket konsekvensen af tidligere i mit liv. Finansiel dannelse er et grundvilkår for at træde ind i de voksnes rækker samt forstå og navigere det samfund, vi er en del af. Jeg ser stor værdi i den vision, som We-Grow tilrettelægger sit arbejde efter, og jeg er glad for at være en del af indsatsen, der hjælper de unge på vej mod en bedre og mere oplyst fremtid.

Cand.mag. i filosofi med speciale i fænomenologi og diskursteori

 

Freelancer

 

Dannelse handler om at forstå sig selv som menneske i en verden af kulturprodukter. Og alle kulturprodukter har jo sin pris, så derfor må man – for at blive et dannet menneske – forstå sig selv som menneske i en grundlæggende økonomisk verden. Og så elsker jeg ahaoplevelser, både at få dem selv og se andre få dem, derfor er det en kæmpe fornøjelse at være med til at undervise i finansiel dannelse for unge.

Cand. mag. i audiologopædi 

 

Kommunikation, skribent og underviser

 

Jeg er specialist i sprog og kommunikation mellem mennesker og har undervist både børn og voksne. Skriftlig formidling er min styrke og interesse. Desuden er jeg meget optaget af kreativ undervisning og undervisnings- 

udvikling. 

 

Jeg mener at finansiel dannelse bør anses som en del af den almene dannelse, vi som samfund giver vores børn og unge. Personligt kunne jeg godt have brugt noget mere viden om privatøkonomi på et tidligere tidspunkt i mit liv – herunder et indblik i hvorfor det er nødvendigt at bruge tid på. Penge er præmissen for det samfund, vi lever i. Hvis man intet aner om økonomi, er man automatisk sat tilbage, ikke bare sammenlignet med dem, der har forstand på økonomi, men også i forhold til at udleve sine drømme – stort set alt kan relateres til og påvirkes af økonomi.

Bachelor i Leisure Management med speciale i General Leisure Management herunder events

 

Eventmanager

 

For mig er det helt vildt vigtigt at man allerede, som ung lære om finansiel dannelse. Jeg ville selv have ønsket at der var nogen der havde brugt mere tid på det dengang jeg var yngre. 

Jeg elsker at arbejde med mennesker og være med til at udfolde mig inden for event verdenen. På sigt drømmer jeg om at arbejde med velgørenhed,  da der er mange mennesker ude i verden der kunne bruge lidt hjælp og på en måde ved at arbejde med We-Grow får jeg lov til at give lidt igen til de unge ved at hjælpe til hos We-Grow.

Cand.mag. i engelsk med speciale i migrationsstudier og sidefag i kriseretorik & retorisk innovation og rådgivning

 

Redaktion og GDPR

 

Jeg har tidligere arbejdet som kommunikationskonsulent for Ability House, not your USUAL wine bar og MELT, samt ageret formand for det internationale mentor program QA Programme fra 2016 -2018.
Jeg deltager i we-grows projekt team fordi det er et vidunderligt koncept, der gavner alle unge. Færre og færre har forstand på egen økonomi og lider under konsekvenserne heraf. Ved at undervise i privat økonomi kan vi gribe de unge, før det er for sent.

Cand. Mag. I Arkæologi 

 

Redaktionelt arbejde

 

Jeg har arbejdet en del med undervisning, frivillighed, NGO’er og unge. Jeg tror på, at fremtiden formes i hænderne på ungdommen, og jeg vil gerne være med til at give unge mennesker muligheder!

 

Økonomisk dannelse er det nederste trin på den trappe, som man går op af for at træde ind i de voksnes rækker. Holder trinnet ikke eller snubler man, kan det være svært at rejse sig op og gå videre op af trappen, helt op til toppen, hvor man til sidst kan træde ind af døren til selvstændighed. Selvstændighed forudsætter at man har en økonomi, man kan støtte sig på, og som drømme kan udspringe fra. Ligesom de fleste unge har jeg også måtte kæmpe med at skabe et solidt økonomisk ståsted – det afgørende trin på trappen – og jeg gør det stadigvæk nogle gange.⁠

Cand.Merc

 

Underviser

 

Jeg har en lang baggrund med forskellige jobs i dansk erhvervsliv og anerkender at det er en forudsætning for et balanceret voksenliv at have basale økonomiske kompetencer. Derfor har jeg valgt at bruge en del af min tid i We-Grow med netop at give unge denne viden. 

Thomas har stor erfaring indenfor spiludvikling og spildesign. Han leder linjen for spiludvikling på Vallekilde Højskole. Thomas er blandt andet medstifter af brætspilprisen Guldbrikken. Thomas er uddannet Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Spilkultur fra Københavns Universitet og IT-Universitetet i København. Thomas ønsker, at alle unge får finansiel dannelse netop for at få en god start på voksenlivet og derfor er han med til at udvikle We-Grows læringsmateriale til både en gamificeret løsning samt brætspil.

Cand.mag. i historie og medievidenskab på SDU Campus Odense

 

Underviser

 

Jeg har flere års erfaring med undervisning og formidling. Jeg elsker at undervise og arbejde med unge mennesker. Hos We-Grow er det helt perfekt da arbejdet med de unge mennesker sker omkring et sundt og værdifuldt koncept. For mig er We-Grow et yderst relevant koncept, fordi det sunde formål vil sprede sig som ringe i vandet for kommende generationer. We-Grow har et fokusområde, som desværre ikke har været nok i fokus i det danske samfund – det skal ændres og derfor er jeg med.

 

Professor i Psykometri og Cand.stat. ved DPU/AU

 

Evalueringer

 

Peter har deltaget aktivt i debatten omkring læring i unges finansielle dannelse, hvordan det kan gøres med gode resultater og hvorfor test måske ikke er farbar vej i den forbindelse. Peter deltager i We-Grow netop for at sikre kvalitet i læringsplatforme og evalueringsmetoder. We-Grows undervisning i finansiel dannelse inddeles i felter for repetition, læring og refleksion. Vores evalueringer har derfor et stort fokus fremadrettet.