Vil du gerne i gang med at købe aktier, men er usikker på, hvilke du skal vælge? Der er faktisk andre måder at være med på aktiemarkedet, hvor du ikke kun investerer i én virksomhed, men spreder dine penge ud på flere forskellige. Det kaldes diversificering, og det gør din samlede investering mindre sårbar over for store ændringer. En af disse måder er at købe noget, der hedder ETF’er. ETF’er tillader dig at sprede dine penge over forskellige aktier, råvarer og andre investeringsmuligheder, hvilket reducerer risikoen for store udsving i din investering. På vores workshop lærer du, hvordan ETF’er fungerer, og hvordan de kan være med til at skabe en stabil og solid investeringsportefølje.